14 dages kør-selv med vandreruter
Til dem der gerne vil opleve hele Island og have mulighed for at vandre på vejen. Lejebil, overnatning og transport er inkluderet. Det er bare afsted og finde dine minder for livet.
Oplev hele Island i egen lejebil og tag nogle af vores foreslåede vandreruter undervejs. Kom helt tæt på naturen, imens I følger afmærkede vandrestier, der passer til jeres niveau.
Denne rejse er for dem der gerne vil køre hele Island rundt i eget tempo og opleve naturens skønhed med et par vandrestøvler på. I vil blive indlogeret på gæstehuse med fælles toilet og bad, rundt i Island. De er typisk drevet af private islændinge der synes det er spændende at fortælle om hvad der kendetegner lige præcis deres område af Island. Mange steder er det bondegårde med landlig idyl man bor ved. Morgenmad er inkluderet.
Undervejs kan I desuden opleve ringvejens mest ikoniske seværdigheder og nyde det omkringliggende landskabs skønhed og diversitet, der blandt andet tæller gletsjere, vulkaner, varme kilder og vandfald.
Tip: Du når hele Island, inkl. de rå Vestfjorde, på denne rejse.
Gå på opdagelse i naturens mest guddommelige landskaber, og besøg de mest afsides og uberørte områder ved at tilføje nogle af vores vandreruter til jeres tur.
For hver rute giver vi de vigtigste informationer og tips til at medbringe det rette vandreudstyr. Det har aldrig været nemmere at gå på opdagelse!
Vores skræddersyede vandreeventyr bringer jer forbi de mest hellige og betagende steder i Island, herunder de mest afsides og ubesøgte områder. Fordyb jer i Islands guddommelige natur, og kom helt tæt på landets mest utrolige geologiske formationer med appen WAPP. Læs mere om WAPP her.
Tilgængelig fra den 1. maj til den 30. september.
Højdepunkter:
– Udforske Island til fods og følge smukke vandrestier ved hjælp af vandre-appen WAPP.
– Opleve attraktionerne langs Islands berømte Gyldne Cirkel og den smukke sydkyst
– Bo i landlig idyl drevet af islændinge
– Opleve de østlige og vestlige fjordes utrolige landskaber og charmerende fiskerlandsbyer
– Gå på opdagelse i de exceptionelle landskaber i adskillige nationalparker, som blandt andet byder på gletsjere, gletsjerlaguner og vulkaner
– Betragte farverige havfugle på nærmeste hold
– Udforske den mystiske og smukke halvø Snæfellsnes
– Blive klogere på Islands vikingehistorie på historiske steder landet over
– Vores anbefalinger til de allerbedste aktiviteter
Inkluderet:
– 13 overnatninger med morgenmad i budget- eller komfortværelser med fælles toilet og bad (kan opgraderes til eget toilet og bad)
– Lejebil i 12 dage – ubegrænset kilometerantal og kollisionsforsikring (CDW)
– FlyBus-transport til og fra lufthavnen (eller afhent i lufthavn mod gebyr)
– Elektronisk rejseplan med kort over ruten, lokationsangivelser og billeder af de steder I kommer forbi
– Driver Guide tablet med oversigt over din personlige rejse og højdepunkter i de nærliggende områder. Med et GPS-navigeringssystem, anbefalinger undervejs, brugbare informationer, bliver vores Driver Guide hurtigt din bedste rejsemakker.
– Gratis Wi-Fi hotspot
– 24/7 nødtelefonservice
– Anbefalede vandreruter for hver dag
– Prisen er baseret på 2 personer der rejser sammen
Vil du vide mere?
I er altid velkommen til at kontakte os på mail@outsidetravel.dk med jeres ønsker til dato og indhold for jeres ferie i Island.
-
Destination
-
Afrejse tidspunkt
Maj til September -
Inkluderet
2WD bilGPSGuesthouseHotel ReykjavikMorgenmad -
Ikke inkluderet
2 voksne & 2 børn4WD bilAftensmadBådBlue LagoonDansk rejselederFamilieværelseFlyFontana spaFrokostGolden Circle turGuided gletsjerturGuided IsgrotteturHostel / GuesthouseHotelIndenrigsflyKraumaMåltider som beskrevetPrivat TurProf. GuideRideturSportscamperStartgebyr Blue Lagoon ChallengeSuper JeepTransport
Ankomstdag - Reykjavík
Velkommen til Island! Til at starte med kan du nyde Reykjavíks hyggelige stemning eller besøge nogle af byens bedste museer, kunstgallerier, koncertsteder og udendørs geotermiske pools. Efter vores mening må man ikke snyde sig selv for en madoplevelse på en af Reykjaviks mange toprestauranter og hyggelige caféer. FlyBus transporterer jer til jeres overnatningssted i Reykjavik fra Keflavik Lufthavn. Alternativt, og ikke inkluderet i prisen, kan I afhente jeres lejebil i lufthavnen ved ankomst. Overnatning i Reykjavik.
Dag 1 – Den Gyldne Cirkel
I dag kan I besøge tre af Islands mest populære naturvidundere. Start med Thingvellir Nationalpark, som er optaget på UNESCOs verdensarvliste, hvor I kan gå mellem to kontinenter – ja, du læste rigtigt! Lad jer betage af Gullfoss-vandfaldets uendelige tordnen, før I bevæger jer ind i en anden verden ved de varme kilder i Geysir-området. Derudover kan I også lægge vejen forbi det farverige 3000 år gamle eksplosionskrater Kerid, Skálholt-katedralen, og tomatdrivhusene i Fridheimar. Der findes ikke en bedre introduktion til Island. Overnatning i Gullfoss/Geysir-området.
Dag 2 – Sydkysten
Sæt kursen mod sydkysten, og forbered jer på en lang række spektakulære syn på én og samme dag. Tag en vidunderlig gåtur til, og ind bag, Seljalandsfoss-vandfaldet, og glem ikke dets lige så imponerende nabovandfald Gljúfrabúi. Lad Skógafoss-vandfaldet og dets magiske regnbuer imponere jer og slap af imens I betragter søpapegøjer og andre havfugle ved Dyrhólaey. Fortsæt til den sorte strand Reynisfjara, hvor I kan bevæge jer ind i mere uberørt terræn med vores vandretur på Hellnar-halvøen, som byder på spektakulær udsigt. Overnatning i Kirkjubæjarklaustur-området. Jeres vandremuligheder i dag: • Seljalandsfoss & Gljufrabui Varighed: 1,5 timer – Sværhedsgrad: Let – Distance 2,2 km Start jeres udforskning af sydkysten med denne overkommelige vandretur til to af områdets flotteste vandfald. Start med at gå ind bag det magiske Seljalandsfoss, hvor I kan få et unikt perspektiv på vandfaldet, og begiv jer derefter videre til det betagende nabovandfald Gljúfrabúi, som ligger skjult i en mosdækket klippespalte. • Hellur i nærheden af Reynisfjara Varighed: 2 timer – Sværhedsgrad: Mellem – Distance 1,7 km En kort vandretur fra Reynisfjara Black Beach på Hellnar-halvøen, hvor I blandt andet kan bevæge jer ind i de mange grotter, som engang blev brugt af den berømte ildpræst Jón Steingrímsson og hans familie i midten af 1700-tallet. Nyd den flotte udsigt, mærk historiens vingesus i grotten, der kaldes Living Room Cave, og betragt de beskyttede arkæologiske fund på stedet.
Dag 3 – Vatnajökull Nationalpark
Vågn op i fredelige og smukke Kirkjubæjarklaustur, tag vandreskoene på, og bevæg jer ud på den relativt nemme vandretur henover byen på den såkaldte Love Trail. Fortsæt eventyret ved at følge nogle af de afmærkede ruter i Skaftafell Nationalpark, hvor I bliver belønnet med smukke syn som Svartifoss-vandfaldet og enorme gletsjertunger. Slut turen af med at nyde synet af isbjergene, som flyder ind i Jökulsárlón Gletsjerlagune, hvor de ender som skinnende perler på Diamond Beach. Fortsæt til fiskerlandsbyen Höfn, som er berømt for sine udsøgte hummere. Jeres vandremuligheder i dag: • Ástabrautin (The Love Trail) Varighed: 2 timer – Sværhedsgrad: Mellem – Distance: 4,1 km Følg den smukke og romantiske Ástarbrautin-rute, ást betyder kærlighed, som ligger lige over byen Kirkjubæjarklaustur. Herfra kan I få en fortrinlig udsigt over Landbrotshólar, som er Islands største område af pseudokratere, og komme helt tæt på Systrafoss-vandfaldet (Søstres Vandfald) og Systravatn (Søstres Sø). Overnatning i Höfn-området.
Dag 4 – Det østlige Island
I dag er køreturen en oplevelse i sig selv med majestætiske bjerge og åbne fjorde, hvor seværdige fiskerlandsbyer såsom Breiddalsvík, Stödvarfjördur og Fáskrúdsfjördur lokker med sin charme. Oplev østfjordenes skønhed på en af vores vandreruter gennem gletsjerskabte områder og langs klippefyldte vandfald, hvor I har mulighed for at se både rensdyr, polarræve og et rigt fugleliv. Overnat i Egilsstadir, som ligger på breden af Lagarfljót-floden, hvor Islands helt eget Loch Ness-monster, søslangen Lagarfljótsormur, eftersigende lever. Jeres vandremuligheder i dag:
- Hjallanes-cirklen
- White Sands ved Djúpivogur
- Fardagafoss
Dag 5 og 6 – Húsavík eller området ved Mývatn-søen.
Dag 5 starter med det rå og smukke landskab i den nordlige del af Vatnajökull Nationalpark og uspolerede perler såsom Ásbyrgi-kløften, Hljódaklettar (Ekkoklipperne) og Dettifoss-vandfaldet. Tilbage på kysten kan I nyde fiskerlandsbyen Húsavíks livlige havn og spise på en af de lækre fiskerestauranter. I kan også tage på en uforglemmelig hvalsafari på udkig efter pukkelhvaler. Slut dagen af med at slappe af i det varme vand på GeoSea Thermal Baths. Området omkring Mývatn-søen fortjener også en hel dag af jeres tid. Her kan I opleve et stort udvalg af unikke geotermiske og vulkanske områder, hvoraf de kogende mudderpøle og fumaroler ved Námafjell, Dimmuborgirs troldeagtige laveformationer, Grjótagjá lavagrotte og Skútustadirs pseudo-kratere skal opleves. Fra toppen af Hverfjall-krateret kan I få det fulde overblik over området og mærke suset i maven, når I kigger ned fra kanten. Jeres vandremuligheder i dag:
- Hverfjall-bjerget
Dag 7 – Akureyri
Få den daglige dosis af islandske vandfald ved at stoppe ved Godafoss-vandfaldet (Gudernes Vandfald), som er kendt for dets storslåede skønhed og som stedet, hvor Island bekendte sig til kristendommen. Længere inde i landet ligger det basaltformede vandfald Aldeyjarfoss, hvis smukke og kontrastfulde ydre kan tage pusten fra en hver. Fortsæt til Akureyri, hovedstaden i det nordlige Island, som ligger i den fantastiske fjord Eyjafjördur og er anerkendt for sin livsstil, sit rige kulturliv og de mange udendørsaktiviteter. Jeres vandremuligheder i dag:
- Aldeyjarfoss-vandfaldet
- Stadarbyggdafjall-bjerget
Dag 8 – Det nordvestlige Island
Opdag hemmelighederne i fjorden Skagafjördur, der betragtes som oprindelsesstedet for den islandske hest og er kendt for sine velbevarede tørvehuse, herunder Glaumbær Farmhouse Museum, Vídimýri Kirke og Grafarkirkja, som er den ældste kirke i Island. Tag en vandretur op på Mælifellshnjúkur, fjordens ikoniske bjerg, og nyd en 360-graders udsigt over omgivelserne, eller udforsk Vatnsnes-halvøen, hvor én af landets største sælkolonier holder til. På vej til Hólmavík kan I med fordel stoppe ved den dramatiske Kolugljúfur-kløft og de imponerende Kolufossar-vandfald. Jeres vandremuligheder i dag:
- Mælifellshnjúkur
- Kolugljúfur-kløften
Dag 9 – Vestfjordene
Skift omgivelserne ud med de mere øde og lunefulde men også utroligt smukke Vestfjorde. Her kan I for alvor komme i kontakt med naturen og opleve alt fra naturlige varme kilder og stejle bjerge til isolerede hytter og afsides landsbyer. Start i Heydalur, hvor I kan prøve kræfter med spændende aktiviteter såsom kajak eller ridning eller vandre på Heydalur Circle, hvorfra I kan opleve områdets helt særlige skønhed. Slap af i Ísafjördur om aftenen. Jeres vandremuligheder i dag:
- Heydalur-cirklen
Dag 10 – Vestfjordene
Forbered jeres sanseapparat på vej til Dynjandi-vandfaldet, hvis form leder tankerne hen på et brudeslør, og af mange betragtes som et af de absolut smukkeste vandfald i Island. Nyd en afslappende stund i en af regionens varme kilder med udsigt over kysten, eller sæt kursen direkte mod Europas vestligste punkt, Látrabjarg-klippen, som i sommermånederne er hjemsted for en lang række havfugle, blandt andet søpapegøjer, suler, lomvier og alke. På nuværende tidspunkt har I sikkert set en god håndfuld sorte sandstrande på jeres rejse, så hvorfor ikke prøve noget helt andet og lægge vejen forbi Breidavíks gyldne strand? Jeres vandremuligheder i dag:
- Breidavík
Dag 11 og 12 – Snæfellsnes-halvøen
Kryds Breidafjördur-bugten med færge (valgfrit) eller kør til Stykkishólmur, hvorfra I kan tage på en fredelig bådtur mellem bugtens utallige øer. Besøg det legendariske bjerg Kirkjufell, og kør forbi fiskerlandsbyerne, der giver nordkysten af Snæfellsnes-halvøen sin sjæl. Få det bedste ud af Snæfellsnes Nationalpark ved at udforske Snæfellsjökull-gletsjeren, Arnarstapi havnelandsby, Djúpalónssandur Strand, Búdir Kirke og Eldborg-krateret. Jeres vandremuligheder i dag:
- Brimlárhöfdi
- Djúpalón og Dritvík
Dag 13 – Det vestlige Island
Afslut rejsen på bedste vis ved at besøge Borgarfjördur-regionen og dens utallige naturvidundere, der blandt andet tæller de uimodståelige blå vandfald Hraunfossar og Barnafossar samt Europas kraftigste varme kilde Deildartunguhver. I kan også tage en mindre omvej for at opleve det magiske Glanni-vandfald og den såkaldte Paradise Pool eller køre længere ind i landet til Húsafell, der ligger som et fredeligt paradis omgivet af lavafelter og gletsjere. Jeres vandremuligheder i dag:
- Glanni-vandfaldet
- Følg de gamle fodspor
Dag 14 - Afrejse
- Prisen er baseret på 2 personer i delt dobbelt / twin værelse
- Giv os et kald hvis I ønsker andre kombinationer af denne tur.
- Indkvartering med 13 overnatninger inklusive morgenmad, en kombination af bondehuse, gæstehuse og hoteller. Alle med dobbelt / twin værelse med fælles toilet og badeværelse (kan opgraderes). Hotel i Reykjavik den første og sidste aften er med privat badeværelse..
- Lejebil i 12 dage inkl. ekstra fører og med CDW og ubegrænset kilometer. Baseret på en bil af typen VW Polo eller lignende.
- Bil afhentning / levering i Reykjavik (kan mod gebyr afhentes i Keflavik lufthavn)
- Gratis GPS system til bilen
- Gratis tablet med information om jeres ophold
- Periode: Maj til September
- Eksklusiv:
- Fly (kontakt os hvis vi skal hjælpe med at booke)
- Benzin
- Eventuelle oplevelser undervejs på turen.