Den mystiske Snæfellsnes halvø

Den mystiske Snæfellsnes halvø

kr. 1350 per person

1-dagstur til Game of Thrones land

Dette er en 1 dagstur som kan kombineres med andre ture når man er i Island. Kontakt os så sammensætter vi jeres individuelle drømmerejse.

 

Endeløse bugter og strande

Vi starter dagen med at køre fra Reykjavik ad ringvejen mod nord, og passerer Hvalfjörður (hvalfjorden), hvor vi skal igennem en seks km lang tunnel. Så snart vi kommer nærmere Snæfellsnes halvø’en, vil landskabet begynde at ændre sig, og blive mere råt end man ser i nærheden af Reykjavik. På turen vil vi passere enorme lavafelter, bjerge, der ser ud til at stige opad havet og endeløse bugter og strande.

 

Det første stop giver et fantastisk udkig over søen Selvallavatn med de omkringliggende landskaber af bjerge, søer og lavafelter. Der er ovenikøbet et skjult vandfald som giver en god introduktion til Snæfellsnes halvøens skønhed. Vi fortsætter derefter vores kørsel til den smukt beliggende by Stykkishólmur med sine velbevarede og farverige gamle bygninger der har første klasses udsigt over de utallige øer i fjorden Breiðafjörður. Frokosten spises i vores ynglingsrestaurant, den hyggelige Narfeyrarstofa, som benytter lokal producerede råvarer og fisk og skaldyr. Der er et måltid fra deres frokostmenu med i prisen inkl. varme drikke.

 

Game of Thrones land på Snæfellsnes halvøen

Efter frokost fortsætter vi videre til en af de seværdigheder, man skal se når man er på Island. Det er den ikoniske Kirkjufell, eller kirkens bjerg, som stiger næsten 500m op lige over kystbyen Grundafjörður. Dette pileformede bjerg blev endnu mere berømt da det blev afbildet i en episode af den populære tv serie Game of Thrones. Udsigten til bjerget fra vandfaldet Kirkjufellsfoss er utroligt.

 

Herfra er det videre til det sorte sand på Djúpalónssandur stranden. Denne strand er altid en fornøjelse at besøge med sin lille kløft, lavafelt og ferskvandssø. Det er her, vi også kan beundre den enorme og kraftfulde Snæfellsjökull vulkan, som dominerer horisonten på resten af vores tur. På skyfrie dage er denne berømte gletscher synlig fra Reykjavík. Snæfellsjökull inspirerede bla. Jules Verne, da han skrev sin bog, “Rejsen til jordens indre”, og det er ikke svært at se hvorfor!

 

Den fotogene kirke Budakirkja

Næste stop er den smukke fiskerby Arnastapi. Her skal klippeformationer, bugte og klipper udforskes og beundres, samtidig med at bølgerne der slår ind, konstant udhuler forskellige former i de udsatte klipper. Det er kun en kort køretur til en af Islands mest ikoniske kirker. Den sorte kirke Búðakirkja skulle være den mest fotogene kirke på Island med sin fantastiske kulisse af lavafelt og bjerge. Dette bliver sidste stop før turen går tilbage til Reykjavik til en sen middag.

 

Denne en-dags tur kan kombineres med et ophold i Reykjavik.

 

Highlights

Selvallavatn, Stykkishólmur, Kirkjufell, Grundafjörður, Djúpalónssandur, Snæfellsjökull, Búðakirkja

Del nu:
  • Destination
  • Afrejse tidspunkt
    8.30
  • Hjemrejse tidspunkt
    20.30
  • Dress Code
    Husk at medbringe varmt tøj, vandtætte bukser og jakke samt vandresko.
  • Inkluderet
    Frokost
    Måltider som beskrevet
    Prof. Guide
    Transport
  • Ikke inkluderet
    2 voksne & 2 børn
    2WD bil
    4WD bil
    Aftensmad
    Båd
    Blue Lagoon
    Familieværelse
    Fly
    Fontana spa
    Golden Circle tur
    GPS
    Guided gletsjertur
    Guided Isgrottetur
    Hostel / Guesthouse
    Hotel
    Hotel Reykjavik
    Indenrigsfly
    Krauma
    Morgenmad
    Privat Tur
    Sportscamper
    Startgebyr Blue Lagoon Challenge